Corona pandemi
Vi skriver den 10. april 2020. Vi er ramt en Covid-19 pandemi (link til Videnskab.dk) og vi må ikke besøge kunder, eller andre. Sågar familien må vi ikke besøge pga. Corona (link til Wikipedia) der hærger hele verden.
Landet er lukket ned og det er som at opholde sig i en form for boble. Al kontakt er overgået til telefon og videoopkald (link til YouTube) — sjovt som det lige pludselig kunne bruges. Det er forhåbentligt snart over igen.
Vi demonstrere GelyGo på videoopkald.
Vi har lavet små prøver af GelyGo som vi sender til de interesserede med god gammeldags brevpost. Da det kun er PostNord, der må omdele breve, så det tager et sted i mellem 10 og 14 dage at få sådan et brev leveret (måske vi lige så godt kan køre ud med det selv, hmm.?)
De interesserede der modtager prøverne putter prøven i et glas vand og vi taler om resultatet, og hvad det betyder på byggepladsen, i udgravninger (link til Københavns kommune), i huset efter en brand (link til Sikringsguiden), vand i kælderen efter skybrud (link til Bolius) og alle de andre steder hvor der ikke skal være vand. Metoden med prøverne virker og der bliver udvist stor begejstring og interesse for produktet.
Derfor har vi afgivet den første ordre.
Der er trykket på ordreknappen og vi er dermed blevet til producent (link til Den danske ordbog). Nu er vi ikke bare en idé, en tanke, en udviklingsenhed, en salgsafdeling, men en producerende virksomhed med eget produkt. Pyha!
Det er spændende på trods af omstændighederne med Covid-19.
De første 1000 kilo er sat over.
De bliver leveret om 1-2 måneder i fine hvide spande. Så skal vi have designet nogle etiketter der fortæller hvad der er i spandene. Ja, vi skal også finde ud af hvor mange af de 500 grams vandopløselige pva poser der kan være i hver spand. Spanden er på 10 liter, så vi regner med 10 kilo. Men GelyGo har en større vægtfylde end vand, så måske kan der ikke være hele 10 kg. Vi håber, for så passer det også med en pris på ca. 2.000 kr. pr. spand. En god pris tænker vi.
Endnu engang kan vi sige at NU er vi i gang.